Sådan skifter du overgrip på dit padelbat
Et godt greb om dit padelbat kan være forskellen mellem sejr og nederlag. Mange spillere oplever, at battet kan glide ud af hånden, især under intense kampe eller hvis man har tendens til svedige håndflader. Løsningen? Et overgrip, der giver dig bedre kontrol og komfort på banen. I denne artikel guider vi dig gennem, hvordan du nemt sætter et overgrip på dit padelbat, så du kan spille med selvtillid og præcision. Fra valg af tykkelse og farve til selve påsætningen—vi dækker det hele, så du er klar til at yde dit bedste!
Jonas H.


Mange padelspillere kan have svært ved at holde på et padelbat, hvis ikke der er sat et overgrip på. Har man tendens til svedige håndflader, eller spiller man nogle hårde kampe, kan battet let glide ud af hånden på en - fakta er, at det altså bliver markant lettere at holde på battet rigtigt, hvis du har sat et grip på dit padelbat!
Størrelsen på dit overgrip er i teorien lige meget. Man skal dog undgå, at det bliver for tykt, og at det bliver for tyndt, og så skal det føles godt i hånden på dig - præferencerne omkring størrelsen på ens overgrip er forskelligt fra spiller til spiller.
Farven på dit overgrip er også lige meget, men du har garanteret spottet, at der er flest, som spiller med et hvidt grip, da det så er lettest at se, hvornår det skal skiftes ud. Når det bliver lidt beskidt, for eksempel lidt gulligt af sved, så er det altså på tide at få et nyt på!
Sådan monteres overgrippet på dit bat
Når du skal tage et overgrip på dit bat, skal du for det første tage plastikken af. Der følger et lille klistermærke med, som du skal beholde.




Start med den tynde del af grebet, og placer det på bagenden af skaftet, så tæt mod bunden som muligt. Bevæg det herefter rundt om battet i adskillige cirkler, før det når toppen. Sørg for at stramme lidt til, når du placerer det.
Grebet må gerne overlappe en smule. Hvis der er ekstra overgrip tilbage i toppen, kan du bare klippe det af. Særligt professionelle foretrækker dog lidt ekstra tykkere grip i bunden af padelbattet, og passer det også til dig, kan du ligeledes overlappe lidt ekstra med dit grip i bunden.
Når du er færdig med at placere dit overgrip, tager du det medfølgende klistermærke og sætter på enden af grebet, øverst på skaftet, og så er du klar til kamp!
Er du stadig i tvivl om hvordan du sætter grebet på, eller blev resultatet ikke som forventet?
Frygt ej! De gode mennesker ovre hos Padel Specialist har lavet en udførligt videoguide, der viser dig præcis hvordan du gør. Se videoen her

© Padelanmelderen 2024



